Velkommen til Kamillus

En frivillig besøgs- og vågetjeneste, der skaber tryghed og nærvær for alvorligt syge og døende i deres eget hjem.

Hvem er vi?

Kamillus er en frivillig indsats i Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner, som skaber tryghed og nærvær for alvorligt syge og døende i deres eget hjem.

Vores frivillige støtter både den syge og de pårørende, så den sidste tid kan leves i velkendte omgivelser med værdighed og omsorg.  

Kamillus samarbejder tæt med hospice, team for lindrende behandling og hjemmeplejen, så hjælpen passer til behovene. De frivillige udfører ikke plejeopgaver – det tager hjemmeplejen sig af – men er hos den syge og pårørende som et medmenneskeligt nærvær. De frivillige er engagerede mænd og kvinder, der møder mennesker med åbenhed og respekt, har tavshedspligt, og modtager ikke gaver som tak. 

Hvad kan vi hjælpe med?

 

  • Nærvær 
  • Et lyttende øre 
  • Give pårørende et pusterum 
  • Gå ture 
  • Læse højt 
  • Våge 
  • Bare være til stede

Det siger folk om Kamillus

”Jeg kan huske en familie, hvor ægtefællen ikke kunne forlade huset, da den syge blev angst, når han skulle være alene. Her kom de frivillige nogle timer om ugen, så ægtefællen kunne komme til frisør eller bare gå en tur med hunden.  

Desuden husker jeg en ægtefælle, der var vant til at gå til bridge en gang om ugen, hvilket var livskvalitet for hende. Her kom de frivillige og var hos den syge, så ægtefællen kunne komme til bridge – og dermed have overskud til den kommende uge. 

Det frivillige arbejde er uendelig vigtigt, og jeg er stolt over at have været med på sidelinjen gennem alle årene på den hjertevarme rejse, som Kamillus har gennemført indtil nu.”  

Palliationssygeplejerske Dorte Buchwald 

Samarbejdspartnere

Følg os på Facebook

+45 23 28 06 63
LGVRAA@Hotmail.com